Gulerodskage med creamcheese-frosting

Jeg bagte for ikke så lang tid siden denne gulerodskage – og den var god. Men så havde jeg, for det første, lyst til at prøve at lave en med cream cheese frosting og, for det andet, set denne opskrift anbefalet et eller andet sted (jeg kan desværre ikke huske hvor). Selve kagen smager meget ligesom den anden faktisk – men den frosting giver altså bare noget ekstra. Den er i hvert fald virkeligt lækker.

Jeg har brugt mandler i stedet for valnødder, da de og jeg ikke er de bedste venner. Newyorkerbyheart skriver at hun bruger meget lidt flormelis i frosting’en – i forhold til den anbefalede mængde. Jeg brugte 50-100 g mindre og det passede perfekt til mine smagsløg. Sødt men med en undertone af syrlig philadelphia. Desuden laver jeg ca. halvanden portion frosting, da jeg godt kan lide et ordentlig lag. Hvis man foretrækker en lavere kage, kan man lave 2/3 af kagemængderne og stadig bage i en bradepande – dog lidt kortere tid naturligvis.

Kagen kan også bages som (fine) cupcakes, som jeg har gjort her.

Gulerodskage med creamcheese-frosting

5 fra 1 stemme
Antal: 1 bradepande

Udskriv

Ingredienser

Kage

  • 3 dl rapsolie
  • 175 g sukker
  • 175 g brun farin
  • 4 æg
  • 300 g hvedemel
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk salt
  • 2 tsk natron
  • 1 spsk kakaopulver
  • 350 g gulerod revet
  • 50 g valnødder hakkede – alternativt kan du bruge mandler eller hasselnødder

Frosting

  • 200 g flødeost
  • 80 g smør blødt
  • 1,5 tsk vaniljeessens eller kornene fra 1 vanillestang
  • 250 g flormelis

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175º varmluft.
  • Riv gulerødderne groft og hak nødderne.
  • Pisk sukker og olie sammen og tilsæt æggene et ad gangen. Rør godt sammen og tilsæt herefter mel, kanel, salt, kakao og natron. Til sidst røres de revne gulerødder og hakkede nødder i.
  • Pensl en springform med lidt rapsolie og hæld dejen heri.
  • Kagen bages i ca. 45-50 minutter.
  • Når kagen er helt kølet af, piskes ingredienserne til frostingen godt sammen og smøres på kagen.
 

Kategorier: Efterår, Favoritter, Kage, Påske

Lignende opskrifter

Vis kommentarer (9)

  1. Det var nemlig lige præcist de bogstaver, der stod for mit indre øje, da jeg guflede to stykker af denne for kort tid siden 😀

  2. Linebinevaskemaskine: Den var virkeligt også god! Jeg bruger en af silikone med en diameter på ca. 26 cm.

    Sabine: Ja, gør det endeligt. Det er virkeligt en opskrift, der er det værd 🙂

    Birthe: Ja, det kan jeg efterhånden forstå. Jeg fandt den i hvert fald kun fordi jeg så den omtalt på en anden blog (kan som nævnt ikke huske hvor).

  3. Hej Xenia 🙂

    Har du nogen LCHF gulerodskage på bedding? Er helt vild med gulerodskage, men det stemmer ikke så godt overens med min nye paleolivsstil. Har kigget på dkne andre LCHF opskrifter pg har besluttet mig for, at jeg fortjener sådan en engang imellem 😀

    Alt godt, Esben

    1. Hej Esben
      Det er 100% en af de ting, der er på min liste om at udvikle en LCHF-udgave af, da jeg netop også er meget glad for en god gulerodskage (med godt med creamcheese-frosting, forstås!). Det kan være, at jeg skal rykke den lidt op på listen 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering