Hindbærchiagrød med kokos og yndige fornemmelser

hindbaerchiagroed-2

Hvis du har læst min bog, ved du, at jeg er ret så vild med syrligsøde ting. I ved, ting der på én og samme tid er både dejligt syrlige og herligt søde. Betegnelsen giver egentligt nok sig selv. På samme måde spiser jeg næsten kun syrligt slik, hvis jeg endeligt spiser decideret slik. De helt plain vingummier siger mig ikke det store, men stik mig en gang syrlig stjernemix eller syrlinger, så skal jeg nok få sukkerlys i øjnene! Og når vi er ved slik, så er hindbær en af de ypperligste syrlige slikting i naturen, hvis I spørger mig. Milde og bløde og syrlige og søde (og så rimer det endda) og helt og aldeles fantastiske!

Så selvfølgelig skulle jeg lave en chiagrød med hindbær på hele tre måder! Lige siden jeg fik ideen, har jeg ikke kunne lade være med at tænke på 1) hvor lækkert det ville være, og 2) hvor pænt. Begge dele levede op til mine forventninger til fulde! Er du også til syrligsøde ting (eller til chiagrød eller til hindbær eller bare til søde ting, hvis du tilsætter noget ekstra sødning), er dette en morgenmad (eller måske mellemmåltid eller dessert) lige for dig.

hindbaerchiagroed-1

Vi bruger hindbær både som hindbærsylt (som er lavet på et par minutter), friske hindbær og frysetørrede hindbær. Sidstnævnte kan udelades, men jeg havde dem alligevel i skabet, så jeg tilføjede dem som en sidste øjebliks indskydelse. Chiagrøden laves som altid ved at blande chiafrø og noget væske aftenen før, og så lade det stå natten over. Jeg blander chiafrø og kokosmælk og så førnævnte hindbærsylt, og så blander jeg det med græsk yoghurt om morgenen. Jeg foretrækker langt chiagrød, når det vendes med yoghurt, fordi resultatet bliver meget mere blød og cremet og venligt, synes jeg. Til sidst topper du med friske hindbær, kokos (gerne i flager, men kokosmel kan også gå) og frysetørrede hindbær. Og se så, nu kan jeg næsten undvære en rigtig opskrift, men den får I nu alligevel her. Hav det godt (og yndigt!)!

hindbaerchiagroed-3

Hindbærchiagrød med kokos

5 fra 1 stemme
Antal: 2 personer
Udskriv

Ingredienser

Hindbærsylt

  • 250-300 g frosne hindbær
  • 2 spsk sukrin+
  • 1/2 tsk vaniljepulver
  • 1/2 dl vand
  • 2 spsk chiafrø

Chiagrød

  • 40 g chiafrø
  • 2 dl kokosmælk
  • 2 dl græsk yoghurt
  • flydende stevia hvis du vil have det sødere

Til servering

  • friske hindbær
  • kokosflager eller kokosmel
  • frysetørrede hindbær kan udelades

Sådan gør du

Hindbærsylt

  • Bring hindbær, sukrin+, vanilje og vand i kog, og lad det simre, til hindbærrene er bløde. Mas det lidt ud med en gaffel eller piskeris og rør så chiafrø. Lad det køle af, til det tykner, og opbevar på køl.

Chiagrød

  • Bland chiafrø, kokosmælk og halvdelen af hindbærsyltet i en skål, og sæt på køl natten over.
  • Morgenen efter blander du den nu faste grød med græsk yoghurt, og rør evt. lidt stevia i, hvis det ikke er sødt nok.
  • Fordel i to skåle (eller gem halvdelen til dagen efteog pynt med friske hindbær, kokosflager og frysetørret hindbær. Server.
 
hindbaerchiagroed-4

Kategorier: Dessert, Favoritter, LCHF opskrifter, Morgenmad, Snacks, mellemmåltider & andre lækkerier

Lignende opskrifter

Vis kommentarer (4)

  1. Ihh det ser lækkert ud!

    Skal lige være sikker, bruger du kun halvdelen af hindbærsylten til de 2 portioner? Eller hvornår rører du den anden halvdel i? 🙂

    1. Ja, lige netop, der bliver ekstra hindbærsylt end man egentligt skal bruge til bare to portioner, men jeg synes, det er nemmere bare at lave sylt af en hel pose frosne bær i stedet for kun en halv 🙂

  2. Det ser super lækkert ud, og skal helt klart prøve 🙂

    Hvis man ikke skal tænke på, at det skal være super sundt, vil man så evt. kunne anvende en lækker hjemmelavet hindbær marmelade/syltetøj?? 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering