Go Back
+ servings

Mexifyldte kartofler

5 fra 1 stemme
Antal: 3 personer
Udskriv

Ingredienser

  • 3 kartofler søde eller almindelige bagekartofler

Mexifyld

  • 3 dl mexican pulled chicken eller se note
  • 1/2 lille dåse majs
  • 1/2 dåse sorte bønner
  • 1 rød snackpeber eller 1/2 rød alm. peberfrugt

Til servering

  • revet ost
  • 200 g tomater
  • 2 små avocadoer
  • 2 spsk limesaft
  • creme fraiche

Sådan gør du

  • Vask kartoflerne og skær et kryds i dem. Bag enten i ovnen ved 180º i ca. 1 time eller i mikrobølgeovnen i ca. 10-15 minutter (tjek undervejs efter de 10 minutter), til kartoflerne er møre.
  • Bland din mexican pulled chicken med majs, sorte bønner og peberfrugt i små tern. 
  • Åbn kartoflerne så meget, som du kan. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir og fordel fyldet i kartoflerne. Drys med godt med ost på toppen.
  • Skru ovnen op på 225º varmluft eller grill, og gratiner kartoflerne med ost på her, til osten er gylden.
  • Skær imens tomater og avocado i tern og vend med limesaft.
  • Server kartoflerne med creme fraiche og avocado-tomat-salaten.

Noter

Hvis du ikke har en rest mexican pulled chicken og ikke gider lave det kun for disse kartofler (selv om det nu er dét værd), kan du bruge ca. 250 g anden kylling, fx en rest fra en hel kylling eller kog et kyllingebryst. Træk kødet i trævler med gafler og vend med 2 dl færdigkøbt salsa. Smag til med røget paprika og salt, hvis nødvendigt.