Saltede kyllingelår og kartoffelsalat med hytteost og peberfrugt

Så fik jeg langt om længe taget mig sammen til at blogge om min aftensmad fra i mandags. Tingene går ikke just hurtigt her lige for tiden – men i det mindste har jeg p.t. påskeferien at bebrejde 🙂 Jeg ved godt, at der er mennesker, som er seje til at få en hel masse ordnet i ferierne, men sådan er jeg absolut ikke! Hvis jeg snart får taget mig sammen til at lave den eksamensopgave (dog frivillig), som jeg kan aflevere på torsdag, tror jeg næsten det er et mirakel. Nogle gode motivationstips?

Men anyway, som jeg også skrev her, var en af mine første tanker, da jeg fik en prøve på hytteosten med peberfrugt, at man skulle lave en ret, hvor peberfrugten blev understreget af frisk peberfrugt. Jeg kom hurtigt til at tænke på, at jeg ville lave en kartoffelsalat. Det viste sig faktisk også, at Arla allerede har en sådan opskrift på deres hjemmeside, så det var nok ikke en helt dårlig ide 😉

Jeg havde besluttet, at jeg ville have en eller form for kylling til, og da Netto så havde en bakke kyllingelår på tilbud, var det helt perfekt. Hvis jeg lavede hele bakken ville jeg have kylling og kartoffelsalat til aftensmad to dage og et par kyllingelår til min madpakke onsdag – perfekt planlægning 🙂 I sidste øjeblik besluttede jeg mig for ikke bare at lave kyllingelårene “som normalt”, men at prøve denne opskrift, jeg fandt for lang tid siden – sjovt nok stammer den opskrift også oprindeligt fra Arla 🙂

Den eneste ulempe ved de kyllingelår er, at de skal ligge i køleskabet et døgn inden. Men med lidt hurtig omrokering på min madplan, var det intet problem. Og resultatet var helt klart det værd! Kender I det hvor kyllingelår normalt ofte ku rigtigt smager af noget på skindet, og kødet er sådan lidt bla i smagen? Det er overhovedet ikke tilfældet her! Faktisk tror jeg at jeg fremover altid vil lave kyllingelår på denne måde – men pas på ikke at lade dem ligge for længe. De kan hurtigt blive for salte. Jeg undlod desuden at “koge dem i smør”, som opskriften siger at man skal og i stedet bagte jeg dem bare i ovnen hele tiden. Det virkede altså lidt nemmere

Saltede kyllingelår

No ratings yet
Antal: 8 kyllingelår
Udskriv

Ingredienser

  • 8 kyllingelår
  • 1 spsk groft salt
  • 1 tsk sukker eller sukrin+
  • lidt olivenolie eller andet fedtstof til stegning

Sådan gør du

  • Aftenen før duppes kyllingelårene tørre, og de vendes med salt og sukker/sukrin+ i en skål med låg eller en plastikpose. Lad trække i køleskabet i minimum 12 timer.
  • Forvarm ovnen til 200º varmluft. Fordel kyllingelårene på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl med lidt olie. Steges i ca. 40 minutter, alt afhængigt af hvor gennemstegte du ønsker dem. Vend, når de er halvvejs.

Noter

Der kan snildt tilsættes andre krydderier til lagen ud over blot salt og sukker/sukrin+, alt efter hvad der passer til resten af måltidet.
 

Kartoffelsalat med hytteost og peberfrugt

No ratings yet
Antal: 2 portioner
2 (forholdsvis store) portioner
Udskriv

Ingredienser

  • 500 g små kartofler
  • 1 bøtte hytteost med peberfrugt 250 g
  • 1 rød peberfrugt
  • salt

Sådan gør du

  • Kog kartoflerne og lad dem køle helt af.
  • Skær peberfrugten i fine tern og kartoflerne i lidt større tern. Bland med hytteost og smag til med salt. Server.

Noter

Bemærk at hvis retter med hytteost står, kan noget af væden godt trække lidt ud – bare rør det rundt og så er det som nyt igen 🙂
 

Kategorier: Frokost, Hovedretter med fjerkræ, Hverdagsmad, Tilbehør

Lignende opskrifter

Vis kommentarer (4)

  1. hej xenia
    jeg er helt pjattet med din blog, og finder den meget inspirerende.
    -jeg har en blog, (eller jeg har faktisk to) der hedder brug dine rester, jeg synes det er en kæmpe udfordring at få brugt kedelige rester, og det ved jeg det også er for mange andre. derfor har jeg startet denne blog, for at hjælpe mig selv og andre. jeg har gået lidt med tanken om at få lidt gæste bloggere, så i har mulighed for at komme med jeres gode fif, eller lækre opskrifter på god reste mad.
    hvis du har lyst til at blive gæste blogger hos mig så smid mig da lige en mail 🙂
    adevriel@gmail.com

    http://madrester.blogspot.com/

    1. Hej Anna
      Mange tak for din søde kommentar! Det varmer altid med den slags 🙂
      Jeg er enig i, at det kan være udfordrende at få brugt rester op og undgå at smide mad ud – egentlig synes jeg for det meste, at jeg selv klarer det meget godt, men jeg ved ikke om jeg ligefrem har nok tips til at skrive et indlæg om det 😉 Måske jeg lige kan overveje det lidt og så kan jeg jo altid smide dig en mail, hvis jeg får en god ide 🙂

  2. Okay det helt i orden 🙂 det behøver jo ikke være noget langt og vildt.. Det kan blot være aftensmaden der er blevet forvandlet, eller et andet godt tip

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering